Invitation til seniorudflugt – både for tjenstgørende og pensionister

Kære medlemmer

Vi er glade for i år at kunne invitere både pensionister og tjenstgørende medlemmer til at deltage i årets seniorudflugt, som i 2022 går til sporvejsmuseet Skjoldenæsholm på Midtsjælland – onsdag d. 18. maj 2022.

Invitationen kan ses  her

RETTELSE TIL INVITATIONEN:

Det har desværre ikke været muligt at blive enige med restaurant Arken i Køge Marina om en rimelig afregning for frokost, så efter besøget på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, skal vi i stedet spise en dejlig frokost med øl og snaps på Overdrevskroen, som ligger mellem Ringsted og Roskilde – ikke ret langt fra Skjoldenæsholm.

Overdrevskroen opførtes i slutningen af 1600-tallet og var den gang fæste under Svenstrupgods. Kroen fik sit privilegium i 1735 af Christian VI.  

I årenes løb har der udspillet sig mange dramaer på kroen med indblanding/deltagelse af blandt andre røvere, kropiger, Napoleon den 1 og nogle spanske hjælpetropper.

Og i 1826 den 26. maj overnattede H.C. Andersen på Overdrevskroen på sin vej fra Slagelse katedralskole til Helsingør katedralskole.

Vi glæder os til at se rigtigt mange af jer.

Mange hilsener
Bestyrelsen

Del dette indlæg


Warning: Undefined property: ElementorPro\Modules\ThemeElements\Widgets\Post_Navigation::$get_render_attribute_string in /var/www/fct.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/theme-elements/widgets/post-navigation.php on line 662